Tatiana Andersen Camre T.A.C. show
- august 13, 2016
- Lights. Camera. Action aka Rød Løber, OOTD - Outfit Of The Day
Jeg elsker Copenhagen Fashion Week af flere grunde. Det er dejligt at komme lidt ud og kindkysse på alle de mennesker man kender, som på den ene eller anden måde også har med branchen at gøre. Direkte eller indirekte. Alle dem, som også kun får luftet måsen de 2 gange om året, hvor vi skal opdateres på, hvilke tendenser som vi skal læne os op ad næste år.
Jeg havde ikke meldt mig til ligeså mange shows som jeg plejer, da jeg havde mange andre ting i de dage, som også skulle plejes, men det passede mig egentlig fint.
Til det aller første show jeg skulle se, havde jeg taget min veninde Hannah også kaldet Fru Flash med, som aldrig før havde været til modeshow.Vi mødtes om morgenen i dejlig solskin, og entrerede Thorvaldsens museums atriumgård hvor showet skulle holdes. Det blev dette show som skulle starte min modeuge (på i alt 2 dage) af fantastiske Tatiana Andersen Camre. Hun laver de mest drømmende flowy kreationer, som hun i dette show havde kombineret med sin gamle passion, ballet. Det var et smukt og yndefuldt show, hvor både Hannah og jeg flere gange fik kuldegysninger og endda en lille klump i halsen og en tåre i øjet
Jeg glæder mig meget til at bære hendes små kunstværker på tirsdag til min næste fotosession.
Tjek hende ud her T.A.C.
Relateret
Kommentarer
Skriv kommentar cancel
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.