kort sagt
- januar 27, 2015
- SnikSnak
Kender I det at man skal til fødselsdag. Der er styr på gaven, håret sidder, og alt er klappet og klart. Men på vej ud ad døren slår det én at man igen igen ikke har fået købt et ordentligt kort. Og vi er nok enige om at det bare lige er dét pænere, og tusinde gange mere tjekket at komme med et tilhørende kort, end bare at have skrevet på selve pakken, eller endda stukket en lille ussel lap under gavebåndet. Men grunden til at jeg feks. nok “glemmer” at købe kort gang på gang er, at de simpelthen er for dyre. Hvis man som oftest har et beløb man skal holde sig indenfor, så sprænger det hurtigt budgettet hvis kortet alene koster ml. 20-50 kr.! Så jeg er i hvert fald tilbøjelig til at bruge hele rådighedsbeløbet på gaven, og så komme med den lille fedtede lap på gaven.
Det hører nu fortiden til. Det gik nemlig op for mig den anden dag, at man hos Tiger kan købe 3 kort med konvolut for en rund 10´er! Jeps! You heard me. Ikke gyselige øjenbæh´er, men søde, sjove, ja endda smukke kort. Så mit lille råd til jer der er som mig, hop i gabet på din Tiger og køb en lille bunke kort, så du det næste lange stykke tid er forberedt på enhver festlig lejlighed, som er et par søde ord værdig.
Relateret
Kommentarer
Skriv kommentar cancel
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.
Søstrene Grene er bestemt også t godt sted at score billige og fede kort.
For nogle år siden købte jeg ordentlig dyngfuld kort, og satte dem i skifterammer til pynt på den ældstes værelse. Kreativ? Meget 😉 De er så fine Tigers kort!