Bag coveret til næste single “BANGE”

Jeg ER verdens dårligste blogger hahaha, og nu er det igen 5 dage siden jeg sidst lavede en lille opdatering herinde.. Men sådan er det nu en gang. Tak for jeres tålmodighed.

I onsdags skulle jeg til en late night fotosession med dejlige og dygtige Mynte Lagoni. Jeg kender Mynte fra tilbage i dagene hvor hun var danser, men i dag er hun fotograf. Da min næste single “Bange” udkommer d. 24. februar, skal der lidt forberedelse til. Så min presseansvarlige er igang med pr-materialet. Radiopluggeren igang med radioerne, som jeg håber på tager singlen ind. Selvfølgelig skal jeg også have et nyt billede til singlen, som både kan bruges som pressebillede til PR, og som bannere på både szhirley.dk og Facebook.

Jeg havde besluttet mig for at billedet skulle være sort/hvid, og at det på ingen måde skulle være fancypancy. Det skulle bare være mig som jeg er med helt almindelig dagligdagsmakeup på, så jeg skar alt overflødigt væk, og bookede mig selv som nåh ja, makeup-artist og stylist hahaha

Men jeg dullede lidt sminke på, finindstillede Mynte på det tekniske sammen med Jan Teller, som sørgede for at lyset sad lige i øjet.

Vi var rimelig enige om hvad vi gik efter, og var da heller ikke længe om at få billedet i kassen

Det færdigt redigerede billede må I have tilgode til om et par uger, men I får et lille sneak peak her. Jeg har taget billede af computeren, som aldrig giver det bedste resultat. Men så har vi alle noget at glæde os til 😉

Kommentarer

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: