Vi er på toppen!!

IMG_4534

I søndags ankom Elton og jeg til Voss i Norge hvor “Far til fire – På toppen” bliver optaget. Det er hans 2. uge heroppe, og med 2 selvstændige forældre med mange jern i ilden, er det virkelig et logistisk puslespil at få til at gå op. Men med min mor, vores personlige heltinde, kan det meste lade sig gøre. Hun tog den første uge heroppe med Elton, og tager også den sidste. Mads er her i næste uge, hvor det så er mig der er hjemme i Dk sammen med Billen, inden jeg ugen efter drager mod det store æble med mine piger. Og nåååårh ja, fik jeg sagt at jeg også udgiver min næste single “Morgenstund” d. 9. september? Nåh ikk´, men det gør jeg altså. Glæd jer!

IMG_4616

Udsigten far vores altan er lige til at holde ud, synes I ikke? Her er så usandsynligt smukt. Der går får frit rundt og græsser og her er grønt, så langt øjet rækker. Vejret har indtil videre været rimelig vådt, men da jeg har dedikeret denne uge til at sidde foran computeren og få styr på alt, der har med udgivelsen af min single at gøre, er det egentlig helt ok at det regner. Det er sværere for holdet, som er ret afhængige af at vejret er forholdsvis tørt, men de er gode til at arbejde sig omkring det.

IMG_4620

Dagen starter hos dejligste Lis i sminken, som for øvrigt også var den første rigtige makeup artist jeg arbejde med for snart 22 år siden, da jeg skød min aller første musikvideo. Hun dækker hvor der skal dækkes og bobber håret, imens i hygger, drikker kaffe, griner af gamle minder og ungerne fjoller.

IMG_4625

Igår var jeg med på settet da de optog. Normalt skal man helst ikke være med, da ungerne for det meste holder bedre fokus, uden deres forventningsfulde forældres øjne konstante hvilen på dem.

Her ses de i en pause imellem optagelser

IMG_4635

Selvom jeg kender til det at være på set (prøvede det selv for nogle år tilbage, da jeg medvirkede i julekalenderen “Julestjerner”) bliver jeg gang på gang imponeret over hvor mange mennesker det kræver at lave en film.

IMG_4676

Her er et lille snapshot af “far og lille Per” også kaldet “Tiny Per” på settet, pga. en sydafrikansk indspilningsleder.

Er de ikke søde sammen <3

IMG_4670

I dag skulle der laves nogle seje scener hvor Elton/Lille Per kører i høj fart på sin Air Scooter, ned ad en bakke og hopper direkte ud i en gummibåd. Han vil så gerne lave alle stunts selv, men det får han selvfølgelig ikke lov til, medmindre at det er forsvarligt. De har en stuntdobbel og en dummy (dukke) til de scener, som er for risikable for ham at lave. Men han er sgu modig den lille mand, og vil virkelig gerne lære. Den ansvarlige stuntmand Dennis, er mega sej og vant til at arbejde med børn, plus han er børnepsykolog oveni, så jeg føler virkelig at han er i gode hænder.

IMG_4666

Her har vi så Lille Per dummien hahahahaha, er den ikke creepy!!

IMG_4587

Når optagelserne er forbi, bruger Elton al sin tid med sine to dejlige medspillere og filmsøskende Laura (Mie) og Mingus (Ole). De har den skønneste energi sammen de tre

Kommentarer

Skriv kommentar