Uden NET!! Internet aka sikkerhedsnet

Hele weekenden har både tv-signalet og nettet været nede hjemme hos os. Det har på mange måder været skide hyggeligt, da vi så har været nødsaget til at finde på ting at lave, som ikke har brug for net. Så vi har både tegnet og lavet alt muligt analog-agtigt, som vi gjorde det dengang jeg var en lille lort, og internettet ikke var for hver og en. Hold nu kæft hvor er man afskåret fra meget, når ikke man lige har net!!

 Jeg besluttede mig for at jeg derfor også ville holde “fri” ifht. at få skrevet blogindlæg og andre sager jeg skulle have ordnet på nettet og computeren. Det vil sige at jeg halter lidt efter i dag, men mon ikke jeg når at få indhentet det hele, hvis bare jeg løber lidt stærkere senere i dag og imorgen.

Problemet med det er så, at jeg faktisk er til prøver på We Will Rock You, og derfor er nødt til at være tilstede, og ikke sidde her med min computer. Men nu så jeg jo lige mit snit til at få skrevet et lille indlæg, og her er NET!

Jeg krydser fingre for at nettet er tilbage, når jeg kommer hjem senere

Please, please, pretty pleaseeeee

Men nu bliver der kaldt, og jeg skal synge Queen-numre, så hej hej

Kommentarer

Skriv kommentar