TIGHTEN UP 3 – fredag #FBTB

 Vi er nået til 8. uge i #FraBabyTilBabe forløbet, og den sidste TIGHTEN UP video får I idag. Som det er nu har vi 5 TABATA videoer til hver dag, mandag til og med fredag. De får pulsen op og giver sved på panden, og de overflødige kilo skal med lidt tålmodighed og med tiden nok få ben at gå på. Men til alle jer som ønsker endnu bedre resultater og at blive strammet mere op, skal der dét ekstra til som disse tre TIGHTEN UP videoer giver mulighed for.

Tanken er at vi dagligt laver den TABATA video, der hører til dagen (mandag om mandagen osv) og supplerer med en TIGHTEN UP video, mandag, onsdag og fredag. Der er lagt en “hviledag” ind imellem TIGHTEN UP videoerne, da de trods videoernes korte varighed, er hårde at udføre, og derved også virkelig kan mærkes. Det betyder at vi stadig ikke skal bruge oceaner af tid på at få det gjort, og det bør være muligt for de fleste, at kunne planlægge sig ud af at få gjort dét ekstra for sig selv hver anden dag, udover TABATA videoerne.

Jeg kan ikke sige det nok gange, men det er utrolig vigtigt at de af jer, som først hopper med nu, ser videoen med tips og nyttig viden ang. holdning under træning. Det ville være ærgerligt, hvis nogle af jer trænede forkert og måske pådrog jer en skade. Så tag et hurtigt kig på den, så I kommer godt fra start.

Camilla guider os som altid igennem, og husker os på at trække maven ind mod rygsøjlen for at holde vores core, spænde i balderne og skyde bækkenet fremad, så øvelserne ikke sætter sig forkert i lænden. Hun husker os på at holde skuldrene sænkede, og på ikke at holde vejret under øvelserne. Det har mange af os nemlig en tendens til, men gør vi det, gør vi det hele meget sværere for os selv, da musklerne ikke får den ilt de har brug for under øvelserne, og derfor føles endnu tungere end de reelt er. Så hav disse ting i mente.

Find et håndklæde frem, som I kan bruge som underlag til knæene

 Denne TIGHTEN UP 3 video indeholder 4 øvelser. Før hver øvelse, forklarer Camilla hvordan øvelsen udføres, samtidig med at jeg viser det, hvorefter du og jeg sammen laver dem, med Camilla på sidelinjen.

Vi skal lave;

Jumping Jacks

Single leg dyp/løft med højre og venstre

Plus puls, højre/venstre

Knee tap, højre/venstre

Paralelle englehop

Side lunge med touch på fod, højre/venstre

Løb på stedet med hæle mod mås

HUSK at strække ud efterfølgende, og lav så denne video (TIGHTEN UP 3) efter dagens TABATA, mandag og fredag i denne uge, og TIGHTEN UP 1 eller 2 på onsdag.

På mandag kommer der den første video med lidt øvelser du nemt kan lave på din gå eller løbetur.

 Igen vil jeg huske jer på hvor stor en forskel det gør, bare at gøre lidt dagligt, istedet for ingenting. Jeg har ligeså mange dage som jer, hvor jeg vitterlig ikke gider. Men jeg ved også at når først det er overstået, så har jeg det SÅ meget bedre med mig selv, og det ved jeg at I også er klar over. Så lad os sammen gi´ den max gas, og følg dagligt med på SnapChat (bugernavn : Szhirleys) i min #FraBabyTilBabe rejse

Bliv endelig ved med at hashtagge #FraBabyTilBabe på Instagram,  så kan vi nemlig fortsat følge med hos hinanden og inspirere og motivere.

Hey, har I husket lige at stille jer foran spejlet go give jer selv lidt kærlighed? I gør det godt <3

Kommentarer

Skriv kommentar