Smoking hot? I think NOT! #EnUgeUdfordring

#SPONSORERET

Da jeg var lille røg min mor cigaretter. Jeg tænkte ikke så meget over det i mine yngre år, men som tiden gik blev jeg mere og mere opmærksom på hvilken effekt det har på kroppen, og hvor skidt det egentlig er. Det gjorde mig selvfølgelig bekymret, men hvad kan man stille op når man kun er 8-9 år?

Her ville jeg have indsat et billede af min mor med en cigabojs i hånden, men den slags billeder har hun for længst destrueret. Beviser – væk!

Jeg tiggede hende selvfølgelig om at stoppe og spurgte om hun var klar over hvor skadeligt det er. Det var hun, og egentlig ville hun også gerne stoppe, men det var nemmere sagt end gjort. Det var ofte mig som blev sendt i kiosken efter ligkistesøm, og førhen gjorde jeg det gladeligt, da jeg vidste at jeg kunne forhandle mig til, at der faldt to Shake tyggegummier af til mig

Men på et tidspunkt besluttede jeg mig for at gøre oprør, selvom det betød at jeg ingen Shake fik mere. Jeg kunne jo bare nægte at gå i kiosken når hun spurgte. Og det virkede faktisk. For det meste gad hun jo ikke rigtig selv at hente dem, og hvor smøgtrængende er man så egentlig? Men stoppede hun med at ryge? Nej… Så jeg måtte lægge nye planer for hvordan jeg skulle få hende til at indse, at det hun havde gang i var fuldstændig hul i hovedet. Faktisk var der også den anden kæmpe grund til at hun skulle stoppe, økonomien. Vi har nemlig aldrig haft særlig mange penge. Vi havde lige præcis til regningerne, og når vi kom til midten af måneden, havde vi oftest ikke mere end 10-20 kroner tilbage til resten af måneden. Nu skal I ikke blive bekymrede for om vi så ikke fik mad! Nej nej, min mor er super ansvarsfuld (altså lige med undtagelse af det dersens røg dengang) så hun havde altid styr på, at vi havde alt hvad vi skulle bruge til resten af måneden. Men tænk engang hvad vi ville have haft ekstra, hvis ikke hun røg og dagligt brugte penge på det!!

Hun begyndte at prøve at skjule for mig at hun røg, men børn er klogere end de voksne tror. Så mig snørede hun ikke, selvom hun gemte dem skøre steder for at jeg ikke skulle finde dem. Men snart havde jeg afluret hendes “hemmelige” steder, og gik all in på at ødelægge hendes rygeri.

Hver gang hun havde købt en 10-pak, jeps det kunne man få da jeg var klejn, så tog jeg den fra hendes gemmer og enten hældte jeg vand ned i pakken, eller også knækkede jeg dem. Der gik heldigvis ikke længe fra mine nye taktikker trådte i kraft, til hun måtte se sig slået, og bare køre en god gammeldaws kold tyrker på de smøger

I dag er hun mig evigt taknemmelig og kunne ALDRIG finde på at ryge igen. Hun er faktisk gået hen og blevet en af de der mega emsige typer, som sleeeeet ikke kan udholde røg haha

Mange år senere gik min søde mormor desværre bort pga. rygning/kræft, alt alt for tidligt. Så kom igang med at lade være! Det er simpelthen for dumt og der er ingen undskyldning for ikke at stoppe NU, med det samme.

For at sympatisere og bakke op om min gode veninde Saszeline, som netop nu gennemgår rygestop, vil jeg også tage #EnUgeUdfordring og lade sukkeret ligge på hylden i mindst 7 dage. Sukker er nemlig min afhængighed! Og som I kan se her, så er det salmiaklakrids mit hjerte banker for. Avs den bliver svær!!

Hun er jo selvfølgelig helt og aldeles klar over hvor skadeligt det er, plus at hendes ældste søn Sean gør præcis de samme ting ved hendes cigaretter som jeg plejede at gøre.

Nicorette oplyser at det i gennemsnit tager en ryger 5 forsøg at stoppe! Men vidste I så at undersøgelser også viser at du har 9 x så stor chance for at gennemføre et endeligt rygestop, hvis du holder den første uge, uanset om du anvender nikotinlægemiddel eller ej. Så kom igang! Du kan GODT. Specielt med hjælp herfra http://www.nicorette.dk/udfordringen til at motivere når det er sværest.

Husk ALTID at læse vejledningen. For mere information: www.nicorette.dk

#Sponsoreret #EnUgeUdfording

Kommentarer

Skriv kommentar