#RunRunRunRun

IMG_3521

Jeg har det bedst fysisk og psykisk, når min dag starter med en løbetur. Det er det eneste tidspunkt på døgnet, hvor mit hoved ikke er et virvar af tanker. Når jeg løber, er mit hoved tømt for larm, og mit fokus er på min vejrtrækning og mine omgivelser.

Når vi som nu er i kolonojseren, er min rute helt vidunderlig. Jeg løber i skov, langs marker hen til Amager Fælled hvor naturen ligger åben foran mig, med græssende heste og blomster der svejer i vinden. Det er soothing for the soul, og jeg vil helst ikke undvære mine daglige morgenture. Som nogle af jer ved, så fungerer det bare bedst for mig at løbe tidligt, inden hjernen vågner for meget. Dog kan det nogle gange være et svært puslespil at få til at gå op. Især hvis vi har haft en af de nætter hvor Billen vågner og er topfrisk omkring 03-tiden. Det er gerne omkring fuldmåne at hans indre ur bliver påvirket. Det er også noget der skal planlægges, med et ur der ringer kl 06 de dage hvor det er mig der skal aflevere ungerne. Men jeg står gerne op og trækker i løbetøjet, når jeg ved hvordan turen resten af dagen har en positiv indflydelse på humøret, og dét jeg vælger at putte i munden. Så jeg vil klart opfordre jer til at overtale jer selv til at gøre bare lidt for jer selv dagligt, også selvom den ene hjernehalvdel måske forsøger at overbevise jer om at det nok er bedst ikke at træne i dag. Vend det døve øre til den dumme hjernehalvdel og kom igang. Det behøver jo ikke at tage en time, og I behøver heller ikke at løbe som mig. Det kan være at I får lysten til at udvide programmet senere hen, når I forhåbentlig har fået lidt mere blod på tanden, og også gerne vil smide lidt flere af de overflødige kilo hurtigere, men til at starte med, så lav #FraBabyTilBabe videoerne om morgenen eller i løbet af dagen når det passer ind i skemaet. Det tager ikke mere end små 6 minutter pr. video, og så har du faktisk allerede gjort noget godt for din krop.

Over de næste 12 uger smider jeg ugentligt en ny video op, så I i sidste ende, har et dagligt træningsprogram mandag til fredag, som ikke varer længere end 15 minutter, og som bare udføres derhjemme.

Jeg er så glad for at mange af jer derude er med, og håber at endnu flere slutter sig til #FBTB

Husk at I dagligt kan følge med i hvordan jeg synes det går med min egen træning på SnapChat og måske også ind imellem på Instagrams nye feature SnapStory (brugernavn; @szhirleys), og forvent ærlighed. For jeg synes ikke altid at det er lige fedt at skulle igang. Lad os inspirere og motivere hinanden under hashtagget #FraBabyTilBabe på Instagram, og komme tættere på at være den bedste udgave af os selv.

IMG_3527

Kommentarer

Skriv kommentar