Perfekt timing for Time Perfection

IMG_4644

Jeg ved ikke om I som jeg, kan huske navnet Imedeen helt tilbage fra jeres barndom? Jeg kan, fordi min mor altid har gået enormt meget op i at pleje sin hud og hendes velvære generelt. Hun spiste dem en overgang, men vi havde ikke mange penge, og derfor var hun på det tidspunkt nødt til at vælge dem fra. Det talte hun om meget meget længe som jeg husker det, netop pga. effekten, som synligt havde hjulpet ifht. de fine linjer og lidt dybere fuger. Så selvom det måske lyder skørt, tror jeg egentlig at hun reelt sørgede lidt over, ikke længere at have plads i budgettet til noget, som gjorde så meget godt for hende.

IMG_4837

Jeg har altid brugt enormt meget mimik, og jeg husker tydeligt hvordan min mor gang på gang sagde, hvordan jeg skulle lade være med at rynke så meget på næsen, pande, øjne, ja hele ansigtet hele tiden. Hun begrundede det med at alle folderne pludselig ville sætte sig, og at jeg nok ville fortryde det senere hen i livet. Og hold nu OP hvor har hun dog ret min kære mor! Jeg er som sådan ikke ked af mine linjer og folder, for de passer meget fint til min alder, men jeg kan da sagtens se nu, at havde jeg lyttet og bare hver anden gang ikke have krøllet mit ansigt sammen, så havde jeg nok også en glattere hud den dag i dag.

Samtidig vil I kære forældre derude kunne nikke genkendende til at man godt kan se spor af manglende søvn på ens ansigtshud. Og hvem af os har ikke i vores vilde ungdom, kastet os ud under hver eneste solstråle Danmark bød på , med forestillingen om at vi da ikke havde brug for solfaktor, eller at man skal da blive lidt rød før det brune sætter sig! Fyyyyyyy siger vi til os selv nu og lige på det punkt, kunne jeg godt tænke mig at jeg havde været meget mere varsom og fornuftig. Men det kan jeg ikke lave om på nu, dog kan jeg så gøre dét ekstra for min hud fremover, samtidig med at faktor 15-30 altid, året rundt beskytter mod de dårlige stråler.

Nu er det så sådan at jeg senere i denne måned, mere præcist d. 23. september, fylder rundt. Jeg rammer the big 4 – 0, og det glæder jeg mig faktisk ret meget til. Men det giver også anledning til at give mig selv en gave, at gøre noget godt for mig selv, og derfor kunne jeg ikke have været gladere for at netop dette Imedeen samarbejde kom flyvende ind fra højre, og kærtegnede mine (for tiden lidt ekstra tørre og foldede) kinder. Jeg glæder mig simpelthen sådan til at se om jeg også er så heldig at få de smukke resultater, som kvinder igennem hele mit liv har talt om at de oplever med Imedeen

IMG_4744

Jeg startede på den første pakke mens jeg var på optagelser med Elton i smukke Voss, Norge (tjek baggrunden på første billede, bare wauw!!). Det var d. 1. september, og starten på min fødselsdagsmåned skulle selvfølgelig fejres med en ny god vane, og det blev startskuddet på min 90 days challenge. Så med på tallerkenen fra nu af, er to piller med skønhed til det indre, som jeg glæder mig til begynder at skinne igennem det ydre.

FullSizeRender-1

Her er deres produkter, en lille beskrivelse af dem hver især og hvilken alder de forskellige passer til. Så kan du danne dig et overblik over hvilke du ikke længere vil undvære

FullSizeRender

 Du kan få meget mere viden om Imedeen på deres hjemmeside

og købe produkterne her

Sponsoreret indlæg

Kommentarer

Skriv kommentar