Få ungerne i køkkenet

Den anden dag kom den fineste kogebog til børn, ind ad døren, og endda i så fin en kuvert, at jeg måtte have den med på billedet!

Det er bla. Felix Smiths bedre halvdel, som har forfattet denne kogebog, som gerne skulle få ungerne til at gå i køkkenet for at lære at lave mad, men også så de samtidig kan blive bedre til at læse.

Jeg er helt vild med måden bogen er sat op på, og de fine illustrationer som i dette tilfælde er i familie med en tegneserie, er virkelig fine og smukke

Gyldendal skriver selv om bogen; 50 læse venlige madopskrifter til børn, med en palette af smukke illustrationer, som åbner fantasien.

Læs og lav mad er bogen der træner barnet i både læsning og madlavning. Bogens er opdelt i seks grupper med opskrifter og under hver gruppe er opskrifterne og læsningen inddelt i tre niveauer med supplerende illustrationer.

Opskrifterne er illustreret med tegninger, for at give børnene frihed til at bruge fantasien og fremstille retterne uden et facit for det visuelle resultat, og dermed uden at den færdige ret skal sammenlignes og måles op imod et fotografi af forfatternes færdige ret. Der er små opgaver bagerst i bogen som knytter sig til madlavning, råvarer og varemærkning, med henblik på at tilføre børnene relevant viden og stimulere deres interesse for mad

Jeg vil glæde mig til at skulle i køkkenet med denne lækre sag og mine to hjemmelavede lækkerhapser, Elton og Bille

Kommentarer

Skriv kommentar