5 gode råd – Girl Talk

Jeg mødtes forleden med Anna, som er en powerpige af rang! Hun havde spurgt mig om ikke jeg ville lave en lille video med et par gode råd / nytårsfortsætter, og selvfølgelig ville jeg det! Den kan I se længere nede.

Anna er uddannet psykolog og har startet GirlTalk.dk, et chatforum, som hjælper udsatte piger mellem 12-24.

Om GirlTalk.dk siger de;

“Vi giver pigerne mulighed for at få luftet både de svære tanker og følelser, men også glæderne og succeserne. Gennem gratis chatrådgivning, åbent forum, samtalegrupper samt psykologsamtaler og foredrag hjælper vi unge piger igennem livet med alle de udfordringer og valg, der følger med. På GirlTalk.dk kan man tale om det hele – alt fra kropslige forandringer, problemer med forældre, lavt selvværd og ensomhed til selvmordstanker, selvskade og spiseforstyrrelser.

GirlTalk.dk har ca. 90 frivillige rådgivere, 3 ansatte og en frivillig bestyrelse.

Det er SÅDAN et godt initiativ, og jeg håber at komme til at arbejde lidt tættere sammen med organisationen snarest.

Kommentarer

    • Amalie
    • januar 14, 2017
    Svar

    Jeg vil bare sige, at jeg synes det er så dejligt at du laver noget i samarbejde med girltalk.
    Det kunne også godt være et samarbejde med alle mulige andre, men meningen med samarbejdet er bare så sindssygt godt og vigtigt. Jeg synes det er så fedt når kendte ansigter, sangere, bloggere, skuespiller osv. laver noget med mening, og står som rollemodeller for de unge.
    Det er svært at være ung og især netop fordi der hele tiden er smarte, smukke, kendte mennesker som ser ud på en bestemt måde på de sociale medier. Derfor er det rart, for det første at der er en god og lidt dybere mening med fx denne video, og så er det skide fedt at det er video og noget snak med indhold, i stedet for billeder, som oftest er overfladiske. Det er fedt at se nogen (dig) sige noget! At høre stemmen bag personen, at se mimik osv.
    Så kæmpe ros for at GØRE NOGET <3

      • Szhirley
      • januar 15, 2017
      Svar

      Det betyder enormt meget for mig at du skriver som du gør. Jeg har det helt på samme måde, trods det at jeg elsker glimmer, glitter og filtre, så er jeg voksen og ved at pigen i bladet ikke en gang ligner sig selv, efter hun har været igennem diverse photoshopbehandlinger osv. Men det må være SÅ svært for de yngre piger (og drenge) at navigere i hvad der er virkelighed og lir. Jeg er glad for at jeg ikke er teenager nu, men er vokset op i en meget analog tidsalder 😉

Skriv kommentar